Historien om FlickBall

Idéen til FlickBall stammer egentlig helt tilbage fra 1950'erne, hvor Amtmand Peter Herschend gerne ville give værdigt trængende børn noget at fordrive tiden med på omsorgshjem og børnehjem.

Han skar således nogle træbrikker ud i hånden, som kunne gøre det ud for fodboldspillere. Med konens hjælp fik han rettet en metalbøjle ud og skåret den til, så der også var fodboldmål at spille med. Nettet hæklede konen af tyndt garn. Bolden bestod af en en klassisk banko-brik, og så kunne fodboldkampene ellers udspille sig på gulvtæppet.

Fodboldspillet blev spillet lystigt i familien igennem 3 generationer, indtil et af Amtmandens oldebørn en dag i 2000'erne spørger sin far, hvor han dog kunne købe spillet henne...

Det fik sat gang i tankerne om at udvikle et egentligt læringsspil, og sammen med udvalgte skoler og fodboldklubber blev fundamentet for FlickBall som fodboldspil udviklet.

Spillet blev lanceret i 2012 og i dag er FlickBall et populært læringsspil i skoler og SFO'er. Hvert år arrangeres der en landsdækkende skoleturnering, FlickBall Cup (Kreativ Skoledag), hvor skolebørn får mulighed for at prøve kræfter med samarbejde, fairplay, bevægelse og taktisk forståelse.


FlickBall bliver også anvendt som 3D taktikbræt i fodboldverdenen.

Det startede med at dommere brugte FlickBall til at illustrere off-side situationer og andre regler i TV2 programmet Hutlihut. Siden har Fodboldmediet Mediano integreret spillet i deres videoanalyser af topfodboldkampe. Her er spillet en del af bordet hvor studieværter diskuterer og analyserer spilsituationer og opstillinger ved hjælp af FlickBall's 3D taktikbræt.

FlickBall har i samarbejde med førende fodboldforbund og fodboldeksperter i Danmark og Tyskland udviklet konceptet Think FootBall - et koncept der hjælper trænere til at styrke fodboldspilleres taktiske færdigheder. Et koncept der betyder at FlickBall nu også vinder indpas i fodboldforbund og fodboldklubber.

FlickBall er således blevet til tidens mest effektive 3D taktikbræt - og så gør det jo ikke noget at det også er sjovt at spille...